Som tiden dog går...

Ja, så er der kun en uge tilbage af vores ophold på Riverside Languageschool. Det er med blandede følelser vi nu afslutter det kapitel af vores liv. På en måde er det lidt vemodigt at skulle sige farvel til de mennesker, der på en eller anden måde har været en del af vores dagligdag den seneste tid. En anden ting vi også kommer til at savne er den smukke natur. Vi kommer nok aldrig mere til at bo, så meget ude i buschen vi gør nu. På den anden side bliver det nu også skønt at skulle til at stå for husholdningen igen. Vi er lidt optimistiske, men vi regner med at det i længden betyder et betydligt vægttab; det siger vi ihvertfald nu, men mon ikke vi formår lidt bedre at lave en mad, der ikke sejler i olie. Det bedste ved at skulle væk er, at Louise nu får lidt mulighed for at holde barsel. Det er lavet en aftale om, at hun skal arbejde to dage om ugen. Det bliver dejligt for hende.....

Ukendt fremtid...

Så har vi igen passeret et nytår og denne gang peger pilen på 2009. Det er også blevet tid til refleksion og eftertanke over både det gamle såvel som det nye år. Det der har slået mig, og som for nogen måske kan forekomme en anelse banalt er, at fremtiden er lige ukendt uanset om vi befinder os i Danmark eller et andet sted på kloden. Ja, enhver ny dag er ukendt fremtid. For den bekymrede vil refleksionen måske afstedkomme en frygt for, hvad morgendagen nu vil bringe. For levemanden, vil den nye dag/ det nye år være ubenyttet potentialitet. Ind i denne diskussion kaster bibelen et interessant lys. Jesus siger, at vi ikke skal bekymre os om dagen i morgen for hver dag har nok i sin plage; og er det ikke Jakob, der i sit brev skriver om, hvor lidt det kan betale sig at gøre sig for mange spekultationer om fremtiden, for livet kan pludseligt få ende... Det handler altså om at leve i nuet og i troen på, at være i Guds hænder. - Det var så den kristeligt religiøse refleksion...