Mit Afrika

Ja, det var vist det titlen lød på Karen Blixens bog. Der er løbet meget vand i åen siden da. Nu kan man faktisk sidde og opdatere sin blog mens man tænker over livet. Der er dog en ting der ikke har ændret sig; DÅRLIG MAVE. Vi har været her ca. 11 dage og maven har været en del på overarbejde. Mon ikke det bliver bedre!!!! For at trøste mig selv prøver jeg at bilde mig ind, at jeg også kan få dårlig mave andre steder på kloden!! Det er sket før, Jerusalem, Bulgarien etc. Jeg håber dod at vi ikke kommer til at bøvle for meget med det. Det tager ligesom lidt af gnisten, ved endeligt at at være nået til Afrika.

Ellers er det ret sjovt at køre landcruiser i venstre side af vejbanen. Man skulle tro at den almene tanzianers ypperste mål med livet er at søge så meget ind mod midten af vejbanen som muligt. Måske hænger det sammen med, at der íkke er noget fortov!

Duften af ko

Vi havde været mere end 10 minutter på vores bestemmelses lokation i Dar es Salaam før en lettere skarp brise nåede vores fremstikkende næser. Duften mindede om svundne barndomstider under familiebesøgende hos familiens landmænd. Men det kunne vel ikke være tilfældet her; midt i Dar es Salaam. Jo, det kunne det. Ved ankomsten til 1. sal kunne vi se ind til naboen. På en middelstor grund omkranset af en høj mur gik der immervæk 5 køer rundt. De både brølede og ja lugtede. Nå, ja Afrika....